Skoletip støtter

Børnene

I alt vi laver, er det børnene, der er i centrum. Derfor har vi hos Skoletip et ønske om, at en del af vores overskud bidrager til gode formål, hvor det altid er børnene, der får gavn af bidraget.

Vi støtter blandet andet Danmarksindsamlingen, hospitalsundervisningen, De Danske Hospitalsklovne og Julemærkehjemmene. Desuden er vi sponsor for Red Barnet.

 

Grøn profil

Vi ønsker at have en grøn profil og bidrage til den grønne omstilling. Dette gør vi blandt andet aktivt ved, at alle vores bøger er trykt på FSC-mærket papir, hvilket betyder, at papiret fremstilles fra skove, der drives bæredygtigt.

Vi har desuden investeret et betydeligt beløb i Blue World Technologies, der udvikler brændselsceller. Disse kan på sigt blandt andet bruges i transportindustrien i stedet for forbrændingsmotorer, så også distribution kan foregå på en mere bæredygtig måde. Med tiden ønsker også vi at investere i solcelleanlæg for at sikre en CO2-neutral virksomhed.  

 

Lokalsporten

Vi støtter det gode engagement, der er i lokalsporten i vores nærmiljøer, og er sponsorer for Vejgaard Boldklub, Aalborg Chang, Sulsted Jernladies og Hjallerup IF.

 

Den gode idé

Rigtig mange undervisere har gode og innovative idéer. Vi ønsker at være et forlag, der bakker op om de gode idéer, små startups og projekter, der kan bidrage til undervisningen. Vi har blandt andet investeret i geekster.dk samt didaktiko.dk – der begge er iværksætterprojekter med undervisningsmateriale til grundskolen.

Du må altid henvende dig til os – med små som store idéer – og så kan vi i fællesskab finde ud af, om der er grobund for et samarbejde. Vi samarbejder allerede med lærere om udviklingen af bøger og læringsspil m.m., og måske vil du også være med?